Smakkelauget sætter præg på ”Stedet fortæller Danmarkshistorie”:
Museum Lolland-Falster og Danmarks Radio i samarbejde om Danmarkshistorien
I 2017 sætter DR1 massivt fokus på Danmarkshistorien, hvor de på 12 søndage sender programmer, der fortæller om landets historie. Lidt i retning af Erik Kjærsgaards Danmarkshistorie. I den forbindelse har Kulturstyrelsen opfordret landets museer til at lave formidling, der spiller op af denne satsning. Museum Lolland-Falster har i den forbindelse fået penge fra Slots- og Kulturstyrelsen til at gennemføre formidlingsprojekt "Stedet fortæller Danmarkshistorie".
Projektet går i korthed ud på, at der skal udarbejdes 12 specifikke fortællinger, fordelt over Lolland-Falster, som kan sætte en lokal vinkel på den nationale historie. Hver af fortællingerne skal afspejle et af de 12 programmer om Danmarks lange, og til tider glorværdige historie, fra stenalderen og frem til i dag. Det vil således være muligt, mens programserien kører, at tage ud i landskabet og besøge lokale lokaliteter, hvor en given historisk epoke har sat sig markante spor i landskabet. Projektet/fortællingerne skal udmunde i et hørespil til hver af de udvalgte lokaliteter, som skal kunne downloades til mobiltelefoner og til tablets.
I forbindelse med udarbejdelse af de 12 fortællinger er der brug for forskellige brugergrupper, bl.a. Nysted Smakkelaug, der kan være med til at give input til, hvad man tænker og tror, når man besøger et af de 12 steder, og får fortalt historien bag lokaliteten og den danske historie generelt.
Stedet, hvor Smakkelauget var sat i møde, var Fribrødre Å, som snor sig gennem landskabet fra Stubbekøbing til sit udspring ved Borremosen. Det fredede område ved Maglebrænde, hvor åen løber gennem en dalsænkning, har i tidernes morgen dannet en fjord, som man får indtryk af, når man skuer ud over området fra en af bakkerne, hvor tagrør vokser over et større område.
Stedet har været udgravet i årene fra 1982-1985, hvor der er blevet udgravet flere skibsdele af træ, lerpotter og en hel del værktøj, som kunne tyde på, at der har ligget et mindre skibsværft, eller at der har været aktiviteter med skibsbyggeri fra år 1050-1200. Ikke, at der havde været nybygninger af skibe, men at det var her, den danske flåde gemte sig om vinteren for reparationer og vedligeholdelse, - godt skjult mellem bakkerne, indtil kongens flåde igen skulle samles inden de årlige røvertogter.
Det var også her, man hjembragte de skibe og handelsvarer, man havde erobret fra sine naboer eller fjenden på den anden side af Østersøen. På området er der ikke fundet tegn på, at der har ligget nogen form for boplads. Der er fundet en hel del vævede plantefibre (hør), som kunne tyde på, at der måske kunne have været telte til overnatning for håndværkere og krigere langs åbrinken. Skibene havde en størrelse på 40-50 meter i længden. Der har også været mindre klinkbyggede både, der hovedsageligt har været brugt til transport og fiskeri.